|
Parken ligger i et af landets smukkeste områder mellem Limfjord og vesterhav ved Vester Thorup. Se PDF Skov, hede, søer og mose giver hjortene fine livsbetingelser. Bestanden af kronhjort, dåhjort, sika hjort, mufflon og vildsvin har siden åbningen i 1974 udviklet sig til en af landets stærkeste.
Guidede rundture arrangeres i parken, hvor gæsterne kommer helt tæt på hjortene. Museum indeholder en enestående samling fra naturen og krige fra 1864 til 2. verdenskrig. Røgegård giver en fin naturoplevelse for hele familien. Tag dig tid til at spise frokost eller nyde en kop kaffe i restauranten. På picnic arealet er der borde, bænke og bålplads, hvor du kan nyde medbragt mad. Gør et godt køb i butikken, der er fuld af spændende ting til jagt og fritid samt genstande fra naturen. Røgegård forhandler antikke våben, jagtvåben og ammunition.
Kør ad vej 569 10 km vest for Fjerritslev og 2 km vest for V. Thorup. Se også områdets andre seværdigheder som Bulbjerg, Vejlerne og vikingeborgen Aggersborg. |